Det er der sikket mange der spørger sig selv om.

CRPS er en forkortelse af Complex Regional Pain Syndrome, på dansk Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Tidligere blev det også kaldet “Refleksdystrofi”. Man må ikke forveksle de to ting “Refleksdystrofi” er en dansk betegnelse for det engelske “Reflex sympathetic dystrophy” (RSD) – som udtryk for, at man antog, at CRPS skyldtes en forstyrrelse af det sympatiske nervesystem. I 1993 blev ”RSD-begrebet” udfordret på en konference arrangeret af “International Association for the Study of Pain” (IASP) og navnet ændret til CRPS. De sidste 10 års forskning havde vist, at det sympatiske nervesystems relative bidrag til sygdommen var overdrevet og, at begrebet “refleks” ingen mening havde i.f.t. sygdommen.

Her vil der komme en let og kort forklaring på hvordan sygdommen er og hvad den indebære.

Inden da skal vi lige have en forståelse af kroppens nervesystem. Mange af menneskets funktioner er styret af det centrale nervesystem, hjerterytme, vores vejrtrækning, refleksser udvidelsen og sammentrækningen af blodkarrene og det, at vi sveder m.m. Det er ca. 98% af vores funktioner der er styret af vores centrale nervesystem. Så er der 2% tilbage som man ikke helt er med på hvordan fungere.

Vores nervesystem består kort fortalt, af hjernen, rygmarven og et utal af nerver, som overalt i kroppen og på huden ender i nervefølere. Den del af nervesystemet er det, vi kalder det autonome nervesystem. Det fungerer somsagt uafhængigt af vores vilje. Hele nervesystemet arbejder sammen, så når der sker aktivitet i et område, vil det også påvirke andre områder. Hjernen varetager også den funktion, at bearbejde vores følelser, humør og tanker.

Normalt vil der ske følgende, hvis man får en skade: Nervefølere lokalt i området bliver påvirket og sender smertesignaler op til hjernen igennem nervesystemet, så vi bliver alarmeret. Signaler vil hurtigt gå den anden vej til musklerne, så vi kan passe på os selv og trække hånden væk, hvis vi fx har brændt os. På vejen til og fra hjernen kan nervesystemet skrue op og ned for smerten – smertefølelsen kan blive fremmet, hvis der er behov for, at vi forstår problemet hurtigt, og den kan blive dæmpet, så vi kan klare os videre på trods af skaden og smerten. Via det autonome nervesystem sættes der gang i ophelingsprocesser i det skadede område, hvilket kan ses som lokal rødme, varme, hævelse og senere dannelse af arvæv. Oftest vil disse processer aftage relativt kort tid efter skaden.

Gennemsnits alderen for ramte er: 36-42 CRPS, kan også ramme børn, men typisk er det større børn eller teenager. Kønfordelingen af sygdommen ligger på en overhyppighed af kvinder på 60-80% Det er ukendt hvor mange i danmark der bliver ramt af sygdommen, men der er blevet lavet en undersøgelse i Holland, der anslår at 1 pr 2000 pr år bliver ramt af CRPS. (Læst i artikel fra 2008)

Af ukendte grunde overreagerer nervesystemet i nogle tilfælde på skader. Vævet heler fint op, men nervesystemet påvirkes, så nogle af symptomerne varer længere og er alvorligere end det, der kunne forventes efter skaden. I nervesystemet sker der forskellige forstyrrelser og ubalancer, så der eksempelvis bliver ved med, at blive sendt smertesignaler til hjernen. Nervefibre i muskler og hud, som ellers skulle sende andre signaler til hjernen, som foreksempel berøringsignaler, kan i stedet ”blive forvirrede” og begynde at sende smertesignaler. De mange smertesignaler over lang tid samt ”forkerte smertesignaler” kan gøre, at hjernen bliver overfølsom over for smerte og reagerer mere voldsomt på signalerne. Hvert smertesignal kan så opfattes som værre, end det blev opfattet i starten. På den måde skal der efterhånden mindre til for at udløse smerter. Smerterne kan brede sig til et større område end skadesom-rådet, smerterne kan vare i længere tid og effekten af smertestillende medicin kan være dårligere. Det kan også medføre, at smerter andre steder i kroppen føles kraftigere, fordi nervesystemet generelt er blevet mere følsomt. I det autonome nervesystem udvikles også ofte ubalancer, så eksempelvis rødme, varme eller kulde vedvarer i længere tid end forventet. CRPS Kan opstå i et afgrænset område overalt i kroppen, men rammer oftest hånd, skulder, knæ eller fod. Udbredelsesområdet er større end svarende til den initiale skade

Indtil for nyligt har man troet at der var 3 faser i sygdommen, men dette er ikke bevist, dog køre man stadig efter de 3 faser som følgende :

• Stadie 1 (ca. 3 mdr.) ”Tidlig traumatisk fase” med smerter, vasomotorisk instabiliet og sympatisk overaktivitet. Stærke, brændende og lokaliserede smerter. Ødem. Ekstremiteten kan være rød og varm i starten, men bliver mod slutningen af dette stadie kold, cyanotisk og skinnende. Øget svedtendens og nedsat bevægelighed. Osteoporotiske forandringer i slutningen af stadiet.

• Stadie 2 (kan vare fra ca. 3-12 mdr.) ”Etableret dystrofisk fase” med øgede smerter Hævelsen involverer et større areal og bliver mere hård. Bevægelighed indskrænkes yderligere. Øget muskelatrofi samt dystrofiske forandringer i hår og negle. Osteoporotiske forandringer forværres.

• Stadie 3 (oftest fra 6.-12. mdr. og kan vare i flere år) “Sen atrofisk fase”. Kontrakturer og atrofi er dominerende. Smerterne kan fortsat forværres og spredes, men aftager som regel langsomt i løbet af denne fase. Permanente forandringer i muskler, led og knogler.

CRPS er indelles i to typer

CRPS TYPE I (tidligere benævnt “Reflexdystrofi”)

• Opstået som følge af kirurgi, traume, immobilisering eller evt. spontant
• I smerteområdet ses: - ødem - unormal blodcirkulation i hud - unormal sudomotorisk aktivitet (øget eller nedsat svedtendens) - unormale motoriske forandringer (nedsat kraft, spasticitet, spontan aktivitet) - nedsat bevægelse - trofiske forandringer (i negle, hår, hud eller knogle)
• Smertekarakteristik: - spontan, vedvarende, brændende - allodyni (smerterespons på normalt ikke-smertegivende stimuli) - hyperalgesi (større smerterespons på normalt minimalt-smertegivende stimuli/”smerteoverfølsomhed”) - hyperæstesi (overfølsomhed for berøringsstimuli af alle slags)

CRPS TYPE II – som er en følge af en nerveskade (tidligere i fagsprog benævnt som “Causalgi”):

• Som type I, men med mere intermitterende og variabel symptomtendens
• Mere afgrænset til distalt og lednært område, som har været involveret i udløsendehændelse.
• Mere begrænset smerteudbredelse, men kan spredes videre distalt og proximalt. Følger ikke dermatomer eller innervationsområde for den skadede perifere nerve.

At have CRPS

Det er desværre let at komme ind i en ond cirkel. Smerter og nedsat bevægelse gør, at man aflaster, bruger kroppen forkert eller bliver inaktiv. Dette vil være et signal til det autonome nervesystem om at reducere blodcirkulationen og dermed ilten til området. Herved vil smertefølerne i området irriteres yderligere, så smerterne og andre symptomer forværres. Da smerterne både påvirkes af for lidt og for megen aktivitet, kan smerterne variere meget i styrke. Det er vigtigt at huske på, at forøgede smerter ikke er udtryk for en ny skade i området. Det er ikke mere den oprindelige skade, der er årsag til smerterne, men i stedet forstyrrelsen i nervesystemet. Psyken kan påvirke smerteoplevelsen både i negativ og positiv retning ved at påvirke det autonome nervesystem og ændre produktionen af hormoner og signalstoffer til nerverne. Bekymring, angst og stress kan øge smerten, hvorimod glæde, tryghed, følelse af kontrol og positiv tænkning kan mindske smerten.

Prognose

Sygdommen er langvarig. Smerterne og de andre symptomer kan forsvinde helt eller delvist, men kan desværre også i større eller mindre grad vare ved. Ændringer i tilstanden kan ske efter flere år.

Gode råd i dagligdagen

• Tag smerterne alvorligt
• Læg en plan – prioriter det der skal gøres dagligt
• Gør mest af det der giver glæde
• Start med et realistisk lavt niveau i aktiviteterne
• Opbyg gradvist og systematisk niveauet i aktiviteterne
• Lav lidt ad gangen – ikke alt på én gang
• Bestem dig på forhånd for, hvornår du senest skal stoppe med aktiviteten
• Hold regelmæssige pauser
• Skift ofte stilling, både under aktiviteter og i hvile
• Undgå lange perioder med enten aktivitet eller hvile
• Sørg for at komme i bedst mulig fysisk form og vær så aktiv du kan, uden at smerterne forværres
• Lær at slappe af
• Få familie og venner til at støtte dig i det du kan, og ikke kun i det du ikke kan
• Arbejd på at blive tilfreds med det du kan
• Lad være med at modarbejde smerten, prøv i stedet at samarbejde med smerten, men lad det være dig der bestemmer

Forebyggelse

Undersøgelse viser sig, at C-Vitamin kan være med til at nedsætte risikoen, for at udvikle CRPS. Hvilket kræver især til skadestuerne, øget fokus samt bevisthed om dette. Forskningen viser i to parralle kliniske forsøg at patienter, der to 500 mg c-vitamin dagligt, efter et håndled fraktur, var minder tilbøjelig til at pådrage sig problemer efter dette.

Behandling

• Smertelindre
• Begræns omfanget af tilstanden.

• Medicin
• Træning sammen med en fysioterapi
• Akupunktur
• Hypnose
• Selvhjælp
• C-Vitamin
• Den medicinske metode. - Det er bedst at have en læge med ind over for at det er forskelligt hvad der er bedst for den enkelte person.
• Fysioterapi. - Det er godt til at holde den/det der er ramt igang. Da man har en tendes til ikke at bruge det.
• Akupunktur. - Det er også godt at få musklerne til at arbede. Ørger blod gennen strømningen.
• Hypnose. - Det er med til at præge ens underbevisthed og få en til at få ro. (Hypnose kan hjælpe mange med CPRS I)
• Selvhjælp. - Det er vigtig at man kan slappe af, lytte til sig selv, værre positivt stemt.
• C-Vitaminer. - Forskning viser sig at ved daglig indtagen af c-vitaminer minimer du risikoen for CRPS.

Gode råd til selv hjælp i dagligdagen

• Tag smerterne alvorligt
• Læg en plan – prioriter det der skal gøres dagligt
• Gør mest af det der giver glæde
• Start med et realistisk lavt niveau i aktiviteterne
• Opbyg gradvist og systematisk niveauet i aktiviteterne
• Lav lidt ad gangen – ikke alt på én gang
• Bestem dig på forhånd for, hvornår du senest skal stoppe med aktiviteten
• Hold regelmæssige pauser
• Skift ofte stilling, både under aktiviteter og i hvile
• Undgå lange perioder med enten aktivitet eller hvile
• Sørg for at komme i bedst mulig fysisk form og vær så aktiv du kan, uden at smerterne forværres
• Lær at slappe af
• Få familie og venner til at støtte dig i det du kan, og ikke kun i det du ikke kan
• Arbejd på at blive tilfreds med det, du kan
• Lad være med at modarbejde smerten, prøv i stedet at samarbejde med smerten, men lad det være dig der bestemmer

Husk!!!

Øgede stress-hormoner er med til at øge smerten og forstærke sygdommen. De kan øges ved bl.a. at værre vred, ked af det, tristhed, stress, dårlig søven.

Endorphiner og Sertonin giver færre smerter. De kan øges ved bl.a. at være glad, motion (lidt er også godt), afspænding, hold dig optaget af noget. Det hjælper også at træne andre dele af kroppen, det er også med til at øge blodgennem strømningen samt antallet af endorphiner og sertonin.

Årsagen til udvikling af CRPS er i øjeblikket ukendt.

Pjece fra Regionshospitalet Silkeborg Center for planlagt Kirugi Ergoterapien MT - Pjece fra Aalborg syghus, Aarhus Univertetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling - Pjece fra Ergo- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Syghus - Sundhed.dk - Netdokter.dk